Att lära matematik med estetiska lärprocesser

Formålet med studiet var at undersøge, hvordan læring i matematik kunne fremmes via æstetisk inspireret arbejde, samt om resultaterne er forskellige for børn, der er motorisk stærke, og børn, der er motorisk svage. Hensigten var også at undersøge, hvilke aktiviteter og lege, der egnede sig bedst til at træne børnenes evner inden for specifikke matematikområder. Studiet omhandlede to grupper af seksårige, hvor den ene gruppe modtog et æstetisk undervisningsoplæg (EL), mens den anden gruppe arbejdede med numeriske lege (NL).

Hovedforskningsspørgsmål:

1. Hvilke forskelle i matematikresultater producerer EL og NL?
2. Hvilken sammenhæng er der mellem, hvor hyppigt en matematisk øvelse bliver gennemført og børnenes resultater i matematik?
3. Hvilke relationer findes der mellem børnenes motoriske færdigheder og deres resultater i matematik?
4. Hvilke aktiviteter egner sig bedst til at træne forskellige matematiske færdigheder, der bliver testet i skolen?

Resultaterne indikerede, at æstetiske læringsprocesser så ud til at lette og forbedre læringen af grundlæggende numeriske færdigheder og regnefærdigheder, sammenlignet med numerisk læring. Derudover blev det konkluderet, at alle matematiske evner blev trænet ved flere lejligheder, og at der var en sammenhæng mellem de aktiviteter, der fandt sted ofte, og resultaterne af matematiktesten. Resultaterne indikerede også, at både elever uden motoriske vanskeligheder og elever med store motoriske vanskeligheder udviklede sig bedre, hvis de fik lov til at arbejde med æstetiske læringsprocesser sammenlignet med dem, der arbejdede numerisk. Til sidst præsenteres en oversigt over de udvalgte øvelser og aktiviteter samt en sammenfatning af erfaringerne fra de seks interventionsprocesser.

Studiet bestod af tre dele: en motoriktest, en matematiktest og et pilotstudie med intervention. Forskerne valgte et kvasieksperimentelt design, hvor de brugte én intervention til at sammenligne de to grupper (EL og NL). Studiet havde to dataindsamlingsmetoder: observation af børnenes motoriske færdigheder og matematiktests før og efter intervention. Interventionen for EL-gruppen (eksperimentel gruppe) var 1 x 6 specialtilpassede undervisningstimer, mens NL-gruppen (kontrolgruppen) fulgte almindelig førskoleundervisning.

Bohm, A. E., Jeppsson, C. & Samuelsson, J. (2018). «Att lära matematik med estetiska lärprocesser». Skrifter från Forum för ämnesdidaktik Linköpings universitet, (9):1-115.