Kiasmefortellinger – fortelleruttrykk av og for de yngste i barnehagen i et kunstnerisk utforskende multimodalt perspektiv

Også de allermindste børn fortæller historier. Historierne kommer før ordene, og de bliver til i leg og samspil. I sin doktorafhandling undersøger Ingvild Olsen Olaussen de yngste børns kompetence inden for struktur og brug af æstetiske virkemidler, når de fortæller og får fortalt.

De yngste børn, småbørnene, trækker på et bredt og varieret tegnlandskab, når de leger – alene eller sammen med andre. Dette danner grundlag for dramaturgiske mønstre; børnenes leg og samvær konstruerer også fortællinger. Gennem kropslig-sproglige ytringer deltager børn på denne måde i avancerede sociale samspil, hvor de både udtrykker og modtager meninger og fantasier. Doktorafhandlingen har fokus på en kropslig meningsdannelse, både når det er børnenes udtryk, der undersøges, og når fortællerens udtryk er i fokus.

Afhandlingens hovedproblemstilling er: Hvad karakteriserer fortællerudtryk hos og for de yngste i børnehaven set i et kunstnerisk udforskende multimodalt perspektiv?

De vigtigste fund i dette studie er knyttet til viden om små børns kropslig-sproglige fortællerudtryk, deres sans for fortælling og deres kropslige forståelse af opbygningen af fortællingen og dens dramaturgi synliggjort i legende fortællerhændelser. Afhandlingen peger også på et spektrum af kropslig-sproglige, multimodale fortællerudtryk, der udspiller sig mellem de yngste børn og voksne i børnehaven i en sammenfletning mellem at fortælle og få fortalt, mellem at berøre og blive berørt.

Afhandlingen er artikelbaseret og består af fire artikler med forskelligt fokus. Den første ser på, hvordan de yngste børn udformer deres historier. Den anden er en metodeartikel, der undersøger, hvorvidt kunstformer kan bidrage til forståelse af et forskningsmateriale. Den tredje artikel beskriver, hvordan en voksen og et barn forhandler om fortællingens struktur og indhold. I den fjerde artikel udforsker fortælleren forskellige måder at fortælle på, hvor målet er en tilgang til småbørnenes kropslig-sproglige interaktion.

Studiet, som artiklerne bygger på, er forankret i et kropsfænomenologisk perspektiv inspireret af Merleau-Pontys tænkning. Datamateriale er observationer af 1-3-åriges samspil og leg, der er indsamlet i en småbørnsafdeling og på en hjemlig arena. Materialet består af video- og deltagende observation.

Olaussen, I.O. (2018). “Kiasmefortellinger – fortelleruttrykk av og for de yngste i barnehagen i et kunstnerisk utforskende multimodalt perspektiv”. Akademsik avhandling. NTNU.