Å gjøre demokrati i barnehagens kommunikative fellesskap. En studie av de yngste barna sitt språk, barnehagen sin relasjonelle og romlige kvalitet og dets betydning for de yngste barna sin tilgang og meddelelse av livsverden i barnehagen

Forfatteren undersøger, hvordan de yngste børns sprog og kommunikative handlinger kan forstås som initiativer til deltagelse i dagtilbuddets kommunikative fællesskab. Ydermere udforskes det, hvilke relationelle og rumlige kvaliteter som spiller ind på de yngste børns deltagelse og demokrati i dagtilbuddet.

Forfatterens analyse peger på, at de yngste børns initiativer til at ville deltage i kommunikative fællesskaber kommer til udtryk i fire gentagne nonverbale handlinger:

(1) Kropslige, lydløse handlinger som at trække i pædagogens sweater eller pege. Ifølge forfatteren opdages disse handlinger typisk ikke i det store fællesskab, men kan få en anden synlighed i mindre fællesskaber, fx i klapvognen.
(2) Nonverbalt sprog med lyd, men uden stemme, fx at klaske i bordet. Dette sprog opdages af fællesskabet, men fører ikke til dialog eller opretholdelse af kontakt over tid.
(3) Børns stemmer efterfulgt af høj volumen, som særligt gør sig gældende, når der skal oprettes kontakt med fællesskabet eller holdes gang i dialogen, eller når barnet vil have lov at deltage i fællesskabet uafhængigt af størrelse.
(4) Børns stemmer, fx gennem udtalt lyd, gråd og latter. De gør sig gældende i både store og små kommunikative fællesskaber.

Disse fire nonverbale handlinger giver børnene forskellige muligheder for at deltage i fællesskabets dialoger og på den måde opleve demokrati. Forfatteren peger på, at de yngste børns forudsætninger for nonverbal deltagelse i nogle tilfælde vanskeliggøres af den rumlige dimension, fx når de bliver placeret i høje stole rundt omkring et stort bord med afstand imellem sig. I den sammenhæng har klapvognen med fire sæder ifølge forfatteren et demokratisk potentiale, idet den kan være mødeplads for dialoger i et mindre fællesskab, hvor kroppe og ansigter mødes og er tæt på hinanden.

Studiets empiriske materiale hentes fra forfatterens masterafhandling og underkastes i dette studie en re-analyse. Empirien er indsamlet ved hjælp af videoobservation og feltnoter fra et feltarbejde i en dagtilbudsafdeling. I afdelingen var der ni børn og fire voksne. Fem af børnene var i alderen 1-2 år. Fokus i analysen er på de yngste børns kommunikation. Forfatteren opstiller følgende analytiske spørgsmål: Hvad kendetegner børns differentierede, nonverbale sprog og initiativer til at ville deltage i kommunikative fællesskaber? Hvordan bliver disse initiativer taget imod af fællesskabet set i relation til børnenes deltagelse og demokrati? Og hvordan fungerer forskellige relationelle rum som arenaer for kommunikative fællesskaber for de yngste børn? De relationelle rum, som er i fokus i analysen, er henholdsvis måltidssituationen i dagtilbuddet og en tur i en klapvogn med fire pladser. Analysen er inspireret af hermeneutik og teori om ”andengangsanalyser”.

Winje, A. K. (2017). Å gjøre demokrati i barnehagens kommunikative fellesskap. En studie av de yngste barna sitt språk, barnehagen sin relasjonelle og romlige kvalitet og dets betydning for de yngste barna sin tilgang og meddelelse av livsverden i barnehagen. Tidsskriftet Barn, 2017(4), 53-69.