”I think it should be a little kind of exciting”: A technology-mediated story-making activity in early childhood education

Studiets formål er at undersøge, hvilke læringsressourcer (structuring resources for learning in practice) børn anvender i aktiviteter med digital historiefortælling. Læringsressourcer er ifølge forfatterne det, deltagere i en aktivitet i fællesskab fremkalder for at skabe mening. Læringsressourcer skal i dette studie forstås som forskellige former for verbal og non-verbal kommunikation, der giver børn mulighed for at udforske og udvikle deres læse- og skrivefærdigheder (literacy) i sociale interaktioner.

Forfatterne konkluderer, at den anvendte app er et motiverende redskab for børnene, til trods for at børnene indimellem oplever besvær med at betjene selve teknologien. Aktiviteten med digital historiefortælling giver børnene mulighed for at ræsonnere og forhandle mening ud fra billeder i appen. Studiet peger på, at teknologiformidlende aktiviteter med historiefortælling, hvor børn samarbejder om at skabe en historie, giver børn muligheder for at indgå i kommunikative interaktioner, der åbner op for udforskning af sprog og udvikling af kognitive færdigheder (higher-order thinking).

Overordnet viser resultaterne, at den anviste opgave med at fortælle en historie ved hjælp af en app og den deltagende pædagog udgør den primære læringsressource for børnenes fortælling. De to børn bruger primært sprog til at skabe deres historie. Børnenes formidling af deres historie består af adskillige niveauer, fra forberedelsen og formuleringen af selve fortællingen til overgangen fra den mundtlige fortælling til den skriftlige, digitale historie. De to børn anvender flere forskellige læringsressourcer, mens de taler om hændelser i den historie, de skaber sammen. De anvender blandt andet leg, den digitale teknologi, en almen fortællestruktur og deres viden om eventyrgenren samt deres tidligere erfaringer med fortællinger fra andre medier såsom film, til at forhandle det narrative indhold i historien, mens de kigger på billeder i appen.

Studiet er et eksplorativt casestudie, der inkluderer én pædagog (preschool teacher) og to 6-årige børn. Konkret undersøges det, hvordan de to børn kommunikerer og interagerer med hinanden, mens de sammen skaber en historie ved hjælp af en internetbaseret app, som er udviklet til at skabe historier med ud fra billeder. De to børn er udvalgt fra et sample på i alt 16 6-årige børn, som alle blev observeret, mens de lavede aktiviteter med digital historiefortælling. Data blev indsamlet i en svensk børnehaveklasse (preschool class), der hovedsageligt bestod af børn med svensk som modersmål. Eftersom denne børnehaveklasse var involveret i et større kommunalt projekt vedrørende læsning og skrivning ved hjælp af digital teknologi, havde børnene allerede erfaring med at håndtere computere og apps, ligesom den deltagende pædagog var oplært i at bruge appen Storybird, som anvendes i studiet. Den udvalgte case/aktivitet havde en varighed på ca. 35 minutter og blev videooptaget med to kameraer, ét rettet mod computerskærmen og ét rettet mod børnenes ansigter.

Skantz Åberg, E., Lantz-Andersson, A., & Pramling, N. (2016). ”I think it should be a little kind of exciting”: A technology-mediated story-making activity in early childhood education. I: Garvis, S., & Lemon, N. (red.), Understanding digital technologies and young children: An international perspective, 74-91. London: Routledge.