“And then it’s my turn”: Negotiating participation in tablet activities in early childhood education and care.

Forfatter
Aarsand, P., Sørenssen, I. K.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvordan børnehavebørn bruger digitale værktøjer, som eksempelvis tablets, og hvordan de interagerer med hinanden, når de gør det. Forskningsspørgsmålet er: Hvordan bliver deltagerpositioner iværksat og fordelt i digitale læse- og skriveaktiviteter?

Resultat

Resultaterne viser, at roller og samspil ændres dynamisk, og at god digital interaktion kræver, at børnene er involverede og fokuserer i fællesskab. Det kan være nyttigt at bruge enkelte apps, selv om de ikke giver tydelige instruktioner. Det barn, som er i besiddelse af tabletten, bruger forskellige metoder til at sikre samarbejde og kontrol, og teknologien bruges på forskellige måder.

Design

Datamaterialet er hentet fra forskningsprojektet Digital Tools in Early Education and Care, som undersøger børns digitale læse- og skrivepraksis. Dataene i dette studie består af videooptagelser (i alt 70 timer) fra tre børnehaver. Forskerne tilbragte en til to uger i hver børnehave. 35 børn i alderen fire til seks år og ti pædagoger deltog i studiet. Der blev brug to kameraer. Det ene fulgte børnene og deres brug af digitale værktøjer som eksempelvis tablets. Det andet fulgte pædagogerne. Analysen fokuserede på interaktion og deltagernes handlinger.

Referencer

Aarsand, P., & Sørenssen, I. K. (2021). "“And then it’s my turn”: Negotiating participation in tablet activities in early childhood education and care". Journal of Early Childhood Literacy, DOI: 10.1080/13603116.2021.1950976