‘There is no right or wrong answer’: Swedish preschool teachers’ reflections on the didactics of death.

Forfatter
Puskás, T., Jeppsson, F., Andersson, A.
År
2021

Formål

Studiet undersøger, hvad pædagoger mener, at de kan lære børn om, når det gælder døden, og hvordan de opbygger læringen om dette emne. Målet er at undersøge, hvordan pædagoger tænker i forhold til hvad, hvordan og hvorfor, når de lære børnene om døden og dødsrelaterede emner.

Resultat

Resultaterne viser, at pædagoger mener, at det er vigtigt at lære børnene om døden, fordi døden er en grundlæggende del af livet. De mener også, at det er deres opgave at trøste et barn i sorg. Imidlertid undgår de ofte at lære om døden fra et fysisk og videnskabeligt perspektiv. I stedet bruger de børnetilpasset og improviseret læring, som har til formål at berolige og trøste børnene. Indholdet af læringen opstår i krydsfeltet mellem at snakke om døden som en uoprettelig konsekvens af naturlige processer, og pædagogernes egen tro og forestillinger om døden og et liv efter døden. Som et resultat eksisterer forståelsen af døden fra et rent biologisk perspektiv side om side med pædagogernes egen tro på et liv efter døden, hvilket afspejler en dualistisk tænkning, hvor kulturelt konstrueret tro eksisterer sammen med biologiske synspunkter.

Design

Datamaterialet består af tre fokusgruppeinterview med pædagoger med tre til syv deltagere i hver gruppe. Interviewene blev registreret ved hjælp af video- og lydoptagelser. Pædagogerne blev bedt om at beskrive deres tidligere erfaringer med at arbejde med eksistentielle spørgsmål, samt hvordan de håndterede spørgsmål om døden i deres daglige arbejde baseret på børnenes interesser og spørgsmål.

Referencer

Puskás, T., Jeppsson, F. & Andersson, A. (2021). "‘There is no right or wrong answer’: Swedish preschool teachers’ reflections on the didactics of death". Contemporary Issues in Early Childhood, https://doi.org/10.1177/14639491211049480

Opdragsgiver

Vetenskapsrådet, Sverige