Debugging in Programming as a Multimodal Practice in Early Childhood Education Settings

Formålet med studiet er at uddybe, hvordan programmering kan forstås som et nyt undervisningsområde i børnehaver, med specifikt fokus på fejlfinding som en af de faser, der er en del af at lære at programmere.  Følgende forskningsspørgsmål ligger til grund: Hvordan kan fejlfinding som en del af at undervise i og lære at programmere forstås som multimodal læring?

Fundene fra studiet viser, at programmering i børnehaven fokuserer på legebaseret læring, hvor børnene bruger deres fantasi, mens de udvikler deres problemløsningsevner. Børnene viste interesse for programmeringsaktiviteter og udviste både tålmodighed og vilje til at følge pædagogens anvisninger.

Børnene kommunikerede og samarbejdede, mens de løste forskellige problemer sammen, de forklarede deres tankegang til hinanden og drog konklusioner. Hvem der startede og drev problemløsningsprocessen fremad, varierede og kunne blive pædagogledet, styret af børnene eller en kombination. Ifølge forfatterne tyder det på, at børn kan forstå, hvordan programmerne fungerer, analysere problemet og finde løsninger.

Forfatter har gennem deres analyse fundet frem til tre praktiske observationer for undervisning i programmering i børnehaven: (1) Den kommunikation, der finder sted, er multimodal og sætter derfor ikke sproget i centrum for kommunikation og læring; (2) flere programmeringsrelaterede praksisser og koncepter kan bruges og beskrives i børnehaver; og (3) for at børn skal kunne finde deres egne fejl og dermed øve sig i logisk tænkning, er det vigtigt, at pædagogen ikke griber ind for tidligt, når de indser, at programmet ikke virker.

Studiet blev gennemført på en stue afdeling i en børnehave i en mellemstor svensk kommune. Denne stue blev valgt, fordi den havde to børnehavepædagoger, der var meget interesserede i at undervise i programmering.

Datamaterialet består af videooptagelser af undervisning med børn og en pædagog, der deltager i programmeringsaktiviteter. Videomaterialet består af 25 programmeringssessioner med børnehavebørn i alderen 4-5 år. Børnene deltager i optagelserne i mindre grupper af 2-8 børn. Datamaterialet omfatter i alt ca. 30 timers videooptagelser.

Heikkilä, M. & Mannila, L. (2018). “Debugging in Programming as a Multimodal Practice in Early Childhood Education Settings” Multimodal Technologies and Interaction, 2(42):1-19.